Januar 23 2020 09:07:18
Navigation
· Forside

· Køb Jydske Dollars
· Vilkår
· Om Jydske Dollars

· Fotoalbum
· Links

· Konkurrencer & Vindere

· Link til Os
· Søg

· Artikler
· Debat Forum
Tilfældigt billede
Undragelse af SKAT
Undragelse af SKAT
Sjovt
Betal med:
betal med paypal, visa, mastercard, american express, discover, bankoverførsel
RSS
Benyt vores RSS-Feeds

Seneste Nyheder
Nyeste Artikler
Seneste Forum Indlæg
Nyeste links

[Wraith Design by Kito.dk]
Økonomi Ordbog D
D
Daf - DAF er forkortelsen af Dansk Aktionærforening. Dansk Aktionærforening er en non-profit forbrugerpolitisk interesseorganisation. Dansk Aktionærforenings formål er at støtte aktionærer og pensionsopsparerer samt forbedre deres vilkår.
Dagpenge - Dagpenge er en ydelse som kompensation i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, graviditet mv. Der skelnes imellem to forskellige former for dagpenge: arbejdsløshedsdagspenge og sygedagpenge.
Dagsværdi - Dagsværdi er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles/sælges på et velfungerende marked. Oprindeligt kaldte man dagsværdien for handelsværdien.
Danmønt - Danmønt var et elektronisk betalingskort, som var tiltænkt at bruge som betalingsmiddel ved mindre beløb. Rent teknisk svarede det til Dankortet. Danmønt blev aldrig nogen stor succes, hvorfor det blev lukket med udgangen af 2005.
Dansk aktionærforening - Dansk Aktionærforening er en non-profit forbrugerpolitisk interesseorganisation (DAF). Dansk Aktionærforenings formål er at støtte aktionærer og pensionsopsparerer samt forbedre deres vilkår.
Danske bank - Danske bank - den største i Danmark. Danske Bank er den største bank vi har i Danmark. Bank-koncernen har hovedsæde i København og består desuden af foruden af Danske Bank af Realkredit Danmark og Danica Pension.
Datterselskab - Et datterselskab er et selskab, hvori et andet selskab besidder flertallet af aktierne og stemmerne. Aktieflertalsejeren er moderselskabet.
Dax - DAX (Deutsche Aktien Index) er et indeks for de 30 største aktier (blue chips), der handles aktivt på Frankfurt Stock Exchange.
Dealer - En dealer handler med værdipapirer for egen regning, modsat broker, der handler for andre.
Debitor - Er den person/institution der har lånt pengene. Har du fx et lån i huset står du som debitor og Realkreditinstituttet som kreditor.
Decimant - En decimant (latin) er en skatteyder oprindeligt tiendeyder. En decimant er betegnelsen for at man i middelalderen betalte tiende til kirken, herremanden eller kongen.
Deflation - Deflation er prisfald modsat inflation. Deflation en periode med stadige, generelle prisfald.
Delmarked - Et delmarked er en del af det samlede marked i børsregi. På Københavns Fondsbørs er selskaberne opdelt i kategorierne Industri, Forbrugsgoder, Materialer, Finans, Konsumentvarer, Sundhedspleje, IT og Forsyning.
Den nordiske børs - Den Nordiske Børs udgøres af børserne i København, Stockholm, Helsingfors, Island, Tallinn, Riga og Vilnius.
Deponere - En deponering er at indbetale et beløb til et depot til senere frigivelse. I forbindelse ved f.eks. en ejendomshandel. er det almindeligt at deponere en kontant udbetaling der frigives til sælger, når det endelige tinglyste skøde foreligger.
Depositar - Depositaren er den der modtager noget i forvaring eller den der deponerer noget.
Depot - Depot er den konto hvor investors værdipapirer opbevares. Aktierne registreres elektronisk i depotet.
Depotomkostning - Depotomkostningen er det gebyr som investor betaler for at have sine aktier i et depot. Gebyret opkræves af investors bank eller børsmæglerselskab.
Depression - Depressionen var en meget alvorlig økonomisk krise, som verden oplevede i 1930'erne. Kendt som 'den store depression'.
Derivat - Et finansielt produkt konstrueret omkring et underliggende produkt og kan teoretisk opbygges omkring et finansielt aktiv, fx en aktie eller obligation. Prisen på derivatet regnes ud fra prisen på det underliggende aktiv og den forventede fremtidige rente.
Det private beredskab - Det private beredskab er etableret som konsekvens af Finanskrisen. Formålet er at sikre kunders indehavender i pengeinstitutter yderligere. Det stod pengeinstitutterne frit for at tilmelde sig beredskabet, hvilket stort set alle gjorde.
Det økonomiske råd - Det Økonomiske Råd (DØR) er et råd hvis mål er at følge den økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser i samfundet.
Devaluering - Devaluering er i makroøkonomisk henseende det fænomen, at en valutas pris falder i forhold til prisen på andre valutaer.
Dexia bank - Dexia Bank Danmark er en del af finanskoncernen Dexia. Den danske afdeling af Dexia har hovedkontor på Grønningen i København.
Dexia bank danmark - Dexia Bank Danmark er en del af finanskoncernen Dexia. Den danske afdeling af Dexia har hovedkontor på Grønningen i København.
Diba bank - DiBa Bank - en af Danmarks ældste banker. DiBa Bank A/S er en dansk bank med hovedsæde på Axeltorv i Næstved.
Dibs - DIBS er forkortelse for Dansk Internet Betalings System, en betalingsløsning der udbydes af firmaet DIBS Payment Services.
Differencekontrakt - En differencekontrakt (Contract for Difference) er et derivat baseret på en enkelt underliggende aktie. Differencekontrakter gør det bla. muligt for investoren at opnå et positivt afkast ved en nedadgående kursudvikling på det underliggende aktiv.
Differencerente - Når du vil indfri dit lån, skal du "betale" med de obligationer, lånet er baseret på. Hvis du indfrier mellem to terminer, skal du betale differencerente fra indfrielsestidspunktet til den obligationstermin, du kunne have opsagt lånet til.
Direkte afkast - Direkte afkast er en akties udbytte i procent i forhold til den aktuelle aktiekurs.
Direkte rente - Direkte rente er kuponen på en obligation, som er sat i forhold til investeringsbeløbet.
Direktion - Direktionen er en gruppe personer der er ansat af et selskabs bestyrelse til at varetage den daglige ledelse i et selskab.
Disagio - Disagio er den negative forskel mellem købs- og salgskurs - typisk på valuta.
Discount broker - Discount Broker er et børsmæglerselskab der ikke yder rådgivningsservice, men kun udfører handler. Investorer kan igennem Discount Brokers oftest handle billigere end andre steder.
Diskonto - Diskonto er den rentesats som bankerne skal betale for at låne penge i Nationalbanken
Disponibel indkomst - Disponibel indkomst er den del af indkomsten en given person har tilbage efter at skatten er betalt.
Disponibel rente - Disponibel rente er renten efter skat.
Diversifikation - Diversifikation er når man spreder sine investeringer og derved reducerer den samlede risiko (kaldet diversifikation), da porteføljen herved bliver mindre følsom overfor begivenheder, der kunne gå hen og påvirke enkelte værdipapirer.
Dow jones - Dow Jones er det vigtigste aktieindeks i hele USA, og er sammensat af de 30 førende amerikanske industriaktier.
Downside - Downside er et udtryk der bruges ved dårlige afkastmuligheder for en given aktie. Upside er det modsatte og bruges ved aktier med gode afkastmuligheder.
Driftsafkast - Driftsafkast er en viksomhed eller persons afkast ved udlejning af en ejendom. Driftsafkastet opgøres som lejeindtægter fratrukket vedligeholdelse, administration og andre øvrige omkostninger.
Driftsbudget - Driftsbudgettet også kaldet resultatbudgettet viser de forventede indtægter og udgifter i en given virksomhed. Driftsbudgettet udarbejdes typisk for en periode på 24 måneder.
Driftsoverskud - Driftsoverskuddet er den fortjeneste, som en virksomhed opnår på selve driften, før finansielle poster, ekstraordinære poster, skat og minoritetsinteresser. Driftsoverskud er det samme som et positivt primært resultat.
Due diligence - Due diligence er en proces/undersøgelse, hvor virksomhedens ledelse, organisation, produkter, aftaler, marked og økonomiske forhold gennemgås.
Dyrtidsportion - En dyrtidsportion er et løntillæg der udløses i løbet af en overenskomstperiode hvis stigningerne i forbrugerpriserne når over en vis størrelse (som regel 3 procentpoint).
Dækningsbidrag - Dækningsbidraget eller bruttoavancen finder man ved at tage omsætningen og trække de variable omkostninger fra.
Dækningsgrad - Dækningsgraden er en virksomheds dækningsbidrag udtrykt i procent af omsætningen.


Del denne side
| | | | |
[T-SHIRT]
Stats
Siden dannet på: 0.10 sekunder 4,560,779 Unikke besøg